Med den 65. årsudstilling „Emil Nolde – Maler og grafiker“ blev der kastet et nyt blik på samspillet mellem de kunstneriske teknikker: Udstillingen ophævede adskillelsen mellem teknikkerne og viste arbejder på papir i umiddelbar nærhed af oliemalerier. Hvor malerier, akvareller og grafik tidligere ofte blev præsenteret uafhængigt af hinanden, gjorde den direkte sammenstilling det tydeligt, hvordan Emil Nolde satte de forskellige teknikker i et inspirerende samspil og betragtede sine motiver i talrige variationer.

Udstillingen fandt sted i de nyindrettede rum i besøgsforum. Omkring 125 værker fra forskellige dele af produktionen og fra forskellige skabelsesperioder viste landskaber, havmotiver, blomster og figurkompositioner. Ud over kendte mesterværker blev sjældent eller aldrig tidligere viste skatte præsenteret, især inden for den farvede grafik. De grafiske værker dokumenterede Noldes lyst til kunstnerisk eksperiment og til stadig variation af sine motiver. De gav indblik i hans legende tilgang til at udnytte de tekniske muligheder i radering, træsnit og litografi til at frembringe nye farvevirkninger og nuancer. Dermed blev det synligt, hvor tæt værkerne var forbundet på tværs af teknikkerne og dannede en helhed, viet til farvens magi.

Gustav Schiefler skrev i 1926 i sit katalog over Noldes grafiske værker, at Emil Nolde så „verden ikke i linjer, men i farver“. Under dette ledemotiv inviterede udstillingen de besøgende til at genopdage Noldes værk – særligt i den farvede grafik i samspil med akvareller og malerier.