Udstillingen gav et nyt blik på Emil Noldes værk og tydeliggjorde relevansen af hans kunst i dag. Omkring 90 værker – kendte klassikere og nyopdagelser – fra alle motivverdener og skabelsesperioder blev vist: fra vikinger og bibelske scener til landskaber og blomster. Takket være et nyt langtidslån kunne et maleri, som Nolde havde opskåret i 1912, samles igen.
Udstillingen spændte fra triptykonet „Harmoni af modsætninger“, et højdepunkt i Noldes sene værk og hans eneste verdslige triptykon, til det religiøse triptykon „Martyrium“, som Ada Nolde beskrev som „fuld af gru og glød, fuld af moden erfaring, fuld af ild og vildskab“. Blandt de sjældent eller aldrig tidligere viste genstande var objekter fra Noldes private samling, som han brugte til stemningsfulde stillebenkompositioner.
Mens den nænsomme restaurering af bolig- og atelierhuset i Seebüll blev afsluttet i sommeren 2022, fandt udstillingen for sidste gang sted i besøgsforumets lokaler.
Tematisk fokuserede udstillingen på Noldes evne til at indfange stilhed i sine motiver. Uanset om det var det rolige hav, vidtstrakte landskaber i solnedgang eller mennesker i fordybelse, viste værkerne øjeblikke af ro, koncentration og balance. Hav og landskaber fremstod fredfyldte og uberørte, mens farver og komposition understregede den særlige harmoni i hans kunst. Også portrætterne formidlede denne stilhed, idet de afbildede personer fremstod indadvendte og uforstyrrede.
Blandt de værker, der for første gang blev vist i Seebüll, var betydningsfulde langtidslån: blomsterbilledet „Solsikker“ fra 1926 fra Norddeutscher Rundfunk samt værker fra samlingen efter Dr. Karl-Heinz og Renate Kürten. Hertil hørte også „Viking (halvfigur)“, den venstre del af et maleri, som Nolde delte i 1912. Sammen med den højre del fra Seebülls samling blev de to halvdele forenet igen efter mere end 65 år.
Takket være långivernes generøse støtte kunne disse betydningsfulde værker præsenteres for et bredt publikum. Udstillingen fremhævede en hidtil mindre belyst side af Noldes kunst: roen, balancen og farvekraften, som viser den ekspressive kunstner som en mester i fin harmoni.